Retningslinjer for puljen til buskørsel til natur- og kulturoplevelser

(OBS: kan kun søges af private og kommunale skoler og institutioner)

Link til ansøgningsformular: https://www.syddjurs.dk/indhold/formular-til-buskoersel-til-natur-og-kulturoplevelser-skoler-og-institutioner

Retningslinjer og vejledning

Syddjurs Kommune har afsat budget til at private og kommunale institutioner og skoler kan anvises gratis buskørsel til naturformidling og kulturinstitutioner indenfor Djursland.

Destinationer

Gratis buskørsel kan anvises indenfor Djursland til følgende:

  • Naturformidling hvor man mødes med en formidler der besidder en særlig kompetence indenfor det område, som besøget omhandler. 
  • Institutioner som indgår i børnekulturens netværk
    • Biblioteker
    • Maltfabrikken
    • Kulturskolen
    • Glasmuseet
    • Egnsteatret
    • Museum Østjylland
    • Nationalparken Mols Bjerge
    • Karpenhøj Naturcenter
    • Ungdomsskolen
    • Fregatten Jylland
    • Kultursekretariatet

Det er desuden en forudsætning at turen der søges om bustransport til, har et klart læringsmål.

Fordeling af midler

Af det samlede afsatte budget til buskørsel, fordeles 80 % til skoler efter elevtal og 10 % mellem institutionerne efter antal børn. De resterende 10 % forvaltes af Børn og Læring til at understøtte skolernes samarbejde med virksomheder. Antal børn og elevtal indhentes hvert år forud for fordelingen. I januar udsendes en oversigt over antal tildelte busser pr. institutiion og skole for det pågældende år.

Hvis en skole eller institution inden årets udlev ved de ikke får behov for alle tildelte busser, vede vi de pågældende sende besked herom til syddjurs@syddjurs.dk Kultursekretariatet, så vi har mulighed for at tildele busserne til andre.

Hvert år til januar sendes en oritentering om puljen til relevante kultur- og naturinstitutioner.

 

Ansøgningsprocedure

De tildelte busture indhentes ved at udfylde ansøgningsblanketten som findes via syddjurs.dk. Hvis ansøgningen falder under retningslinjerne beskrevet i denne vejledning og ansøger har flere tildelte busture til rådighed, imødekommes ansøgningen. Ansøgninger behandles af Kultursekretariatet i samarbejde med Mobilitet og Børn og Læring.       

Ansøgninger vil blive behandlet primo hver måned. Busture skal derfor senest ansøges den 1. i måneden forud for den måned hvor man skal bruge bussen. Eksempel: Hvis man ønsker at søge om buskørsel til den 17. maj, skal der senest ansøges den 1. april. Der bevilges ikke buskørsel bagudrettet.

Ansøgere har et medansvar for at puljens midler anvendes med omhu, og opfordres derfor til at undersøge alternative muligheder for transport, herunder offentlig transport. Derudover opfordres skoler og institutioner til at koordinere internt, så busserne så vidt muligt fyldes op. Der kan maksimalt være 60 personer i en bus. 

Der kan kun bevilges bustransport til distancer på over 5 km. Der kan anvises buskørsel med afgang tidligst kl. 8.15, og senest afhentning kl. 13.00.

Hvis en tur aflyses skal dette meddeles hurtigst muligt og senest kl. 12.00 dagen inden turen afvikles. Afbud sendes ved at skrive en sms til Kørselskoordinator, Klaus Dannemarre tlf. 23 11 87 37. Hvis en tur aflyses uden der gives besked herom, kan ansøger opkræves omkostningerne for bustransporten.  

Spørgsmål til ovenstående kan henvendes til Kultursekretariatet, som kontaktes via hovednummeret tlf. 87 53 50 00.  

 

 

Opdateret: 09-09-2020 10:24

Kontakt